Indskoling på Engskolen dækker over 0.-3. klasse.
I indskolingen på Engskolen lægges vægt på, at børns alsidige udvikling tilgodeses gennem arbejde med faglige udfordringer, ligesom leg indgår som en naturlig del af læringen i indskolingen.
Indskolingen består af skole og SFO, hvor lærere og pædagoger samarbejder om børnenes hele dag.
I indskolingen tages der udgangspunkt i en styrket brobygning fra daginstitution til skole. Der foregår en tæt dialog mellem de afgivne daginstitutioner og skolen.
Almen dannelse
Der arbejdes aktivt med elevernes sociale kompetencer som en grundsten i elevernes almene dannelse. Der fokuseres også på en tidlig faglig indsats, hvor fokus på læsning kan nævnes som en af de mange indsatser.
Pædagoger i indskoling-undervisningen
På Engskolen er der pædagoger med i undervisningen. Pædagogerne er understøttende i forhold til elevernes læring og trivsel.
Grundlæggende betyder det, at der kan laves en mere differentieret undervisning ved f.eks. at dele børnegrupperne. Et af de vigtige formål ved at inddrage pædagogerne i indskolingen er også at støtte arbejdet med at skabe gode overgange – både fra daginstitutioner og mellem de enkelte klassetrin, samt i skoledagens overgange.
Pædagogerne er de ansvarlige omkring SFO.
I indskolingen kan I forvente:
- at undervisningen er tilrettelagt efter de metoder, faglige og demokratiske mål, der er lagt op til i Folkeskoleloven og de gældende Fælles Mål
- at læreren/pædagogen skaber trygge rammer og er engageret i sin undervisning
- et åbent og tillidsfuldt skole/SFO/hjem-samarbejde
- at pauserne foregår under trygge forhold
- at læreren/pædagogen tager ansvar for, at børnene trives i dagligdagen, lære at håndtere konflikter og føle et fællesskab
- at vi lytter til alle – der er ikke kun en sandhed.